Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.
De fleste hjem trænger til fornyelse en gang imellem. Det er som om, tingene bare gror lidt fast med tiden, så man glemmer at værdsætte dem. Derfor er det en god idé at give hjemmet en lille makeover – især her op til sommeren, hvor lyset endelig kommer tilbage. Vi giver dig tre nemme måder at forny dit hjem på.
Nye gardiner
At sætte nye gardiner op er en af de nemmeste måder at forny hjemmet på – og så er det samtidig praktisk. Det er især en god mulighed her om sommeren, hvor du nemt kan vurdere, hvilken type afskærmning, du har brug for.
I nogle hjem er det smart at kunne holde solen ude, mens andre hjem har mere brug for en let lysindfald – for eksempel fra foldegardiner i en grov vævning. Når du er i gang, kan du lege med forskellige farver og typer af gardiner, som giver dig hjem et nyt udtryk.
Mal en væg
Hvis du har traditionelle hvide vægge, kan det gøre en stor forskel at lege med nye farver. Prøv at male en væg i en anden farve – for eksempel turkisblå eller dybrød. Det er en god idé at vælge en farve, der spiller sammen med din øvrige indretning og stemningen i dit hjem.
Det er også ofte smart at lade 5-10 cm på alle sider forblive hvidt (eller mere for en stærkere effekt). På den måde er det nemmere at skabe en helt skarp kant. Det er især vigtigt, hvis dit hjem er gammelt, og væggene har sat sig lidt. En kraftig farve på væggen vil få alle skævheder og ujævnheder til at træde tydeligere frem.
Ryk rundt på kunst og nips
Et sidste tip er at flytte rundt på din kunst og dine nips – og måske også møblerne. Det kan skabe en helt ny dynamik i dit hjem. Du vil sikkert også se, at nogle elementer kommer meget mere til deres ret, hvis de får en ny plads.